Vi oplader Danmark - altid i bevægelse for kunderne

Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vores medlemmer forsyner hele transporten til lands, til vands og i luften med to raffinaderier og over 2.200 energistationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.

Høringssvar 25.09.26

Høringssvar 25.09.26

Prioritering af kapacitet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet

Michael Mücke Jensen

Teknik- og miljøchef

[email protected]

Drivkraft Danmark har i dette høringssvar særligt fokus på bekendtgørelsen om prioritering af kapacitet i det kollektive el-forsyningsnet, da denne efter vores vurdering udgør den centrale del af den nye prioriteringsmodel og har væsentlig betydning for vores medlemmers muligheder for nettilslutning og langsigtede investeringer i blandt andet elektrificering, PtX og ladeinfrastruktur.

Ensartet og forudsigelig administration
Bekendtgørelsen giver de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder netvirksomhederne (DSO’erne) og Energinet, en central rolle i administrationen af prioriteringsmodellen. Efter § 1, stk. 2, tilrettelægger de kollektive elforsyningsvirksomheder selv behandlingen af anmodninger, samtidig med at de skal foretage en række konkrete vurderinger af blandt andet projekternes kategoriindplacering, netvenlighed og dokumentationsgrundlag.

Drivkraft Danmark anerkender, at prioriteringen nødvendigvis må tage højde for den konkrete kapacitetssituation i nettet, og at der derfor er behov for et vist skøn i vurderingen af de enkelte projekter. Det er imidlertid afgørende, at dette skøn udøves på et ensartet, objektivt og gennemsigtigt grundlag. En projektudvikler bør som udgangspunkt kunne forvente, at sammenlignelige projekter vurderes efter de samme principper, uanset hvilken kollektiv elforsyningsvirksomhed der behandler anmodningen.

Vi noterer os i den forbindelse ministeriets bemærkninger i høringsnotatet om, at en yderligere opdeling af kategori 2 efter projekternes samfundsmæssige betydning eller klimaeffekt ikke vurderes at være operationelt anvendelig. Ministeriet begrunder blandt andet dette med, at sådanne vurderinger vil være vanskelige at gennemføre på en ensartet, objektiv og forudsigelig måde. Den indbyrdes prioritering inden for kategori 2 skal derfor ske på grundlag af netvenlighed.

Drivkraft Danmark har forståelse for ønsket om en administrerbar model. Den valgte tilgang indebærer imidlertid, at vurderingen af netvenlighed får afgørende betydning for, hvordan meget forskellige projekter prioriteres indbyrdes. Det stiller efter vores vurdering særligt store krav til gennemsigtigheden i de kollektive elforsyningsvirksomheders administration.

Netvenlighed kan efter bekendtgørelsen vurderes ud fra flere forskellige forhold, herunder fleksibel netadgang, belastningsprofil, geografisk placering og fleksibilitet i forbrug eller produktion. Samtidig kan vurderingen variere afhængigt af kapacitetssituationen i forskellige dele af nettet.

De ansøgende virksomheder bør derfor kunne få indsigt i, hvilke kriterier der lægges vægt på, hvordan de anvendes, og hvilke forhold der konkret kan forbedre et projekts muligheder for nettilslutning. Det er særligt vigtigt for projekter, hvor den geografiske placering er tæt knyttet til eksisterende produktionsanlæg eller anden energiinfrastruktur, og hvor projektudvikleren derfor ikke har muligheder for at tilpasse projektets placering.

Drivkraft Danmark anbefaler på den baggrund, at der fastlægges fælles og transparente rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheders administration af prioriteringsmodellen. Det kan f.eks. ske gennem en fælles standard eller vejledning, der beskriver de centrale vurderingskriterier, dokumentationskrav og procedurer for behandling af anmodninger.

En sådan standard bør samtidig tydeliggøre, hvordan vurderingen af netvenlighed foretages, og hvordan de ansøgende virksomheder får begrundelser for de vurderinger, der har betydning for deres prioritering.

Formålet er ikke at fjerne muligheden for at tage hensyn til lokale netforhold, men at sikre, at forskelle i behandlingen af projekter kan begrundes i konkrete og dokumenterbare forhold frem for forskellig administrativ praksis. Det vil styrke projektudviklernes mulighed for at indrette deres projekter efter reglerne og skabe større tillid til prioriteringsmodellen.

Investeringssikkerhed og forudsigelighed
Større energi- og elektrificeringsprojekter udvikles typisk over en længere årrække og kræver betydelige investeringer, inden en endelig investeringsbeslutning kan træffes. Adgang til elnettet og tidspunktet for nettilslutning er ofte grundlæggende forudsætninger for projektets økonomi, finansiering og videre udvikling.

Det gælder f.eks. etablering af større ladeparker, hvor virksomhederne skal træffe beslutninger om lokation, arealer, anlæg, ladeudstyr mm. længe før selve ladestationen kan tages i brug. Hvis der samtidig er betydelig usikkerhed om, hvornår den nødvendige netkapacitet kan leveres, kan det have direkte betydning for projektets finansiering og for, om investeringen kan gennemføres.

Det er derfor afgørende, at de ansøgende virksomheder så tidligt som muligt kan opnå en rimelig grad af sikkerhed om deres muligheder for nettilslutning.

Bekendtgørelsen indebærer imidlertid, at en prioritering alene er indikativ og ikke giver projektet ret til nettilslutning. Frem til indgåelsen af en bindende net-tilslutningsaftale kan den kollektive elforsyningsvirksomhed desuden ændre prioriteringen som følge af blandt andet nye anmodninger, ændrede projektoplysninger, ændret netvenlighed eller andre relevante forhold.

Et projekt kan dermed have anvendt betydelige ressourcer på udvikling og modning uden sikkerhed for, at den oprindelige prioritering fastholdes. Det kan skabe usikkerhed om, hvornår projektudvikleren har et tilstrækkeligt grundlag for at foretage yderligere investeringer.

Drivkraft Danmark finder, at der i den forbindelse kan opstå en vanskelig sammenhæng mellem projektmodenhed og sikkerhed om nettilslutning.

For at modne et projekt er det nødvendigt at opnå finansiering, indgå aftaler med leverandører og aftagere samt foretage betydelige udviklingsinvesteringer.

Derfor kan sikkerhed om nettilslutning og adgang til den nødvendige kapacitet være afgørende for, om finansiering og øvrige kommercielle aftaler overhovedet kan opnås.

For en række af de PtX-projekter, som er under forberedelse, er finansieringen afhængig af en nedbringelse af de risici, der knytter sig til at opstarte en helt ny produktion af bl.a. e-brændstoffer til transportsektoren. Eftersom adgangen til energi er helt afgørende for en opstart af PtX-produktionen, kan en stor usikkerhed omkring nettilslutning i sidste ende være afgørende for, hvorvidt projektet realiseres.

Vi noterer os ministeriets bemærkninger i høringsnotatet om, at projektmodenhed ikke skal udgøre et selvstændigt prioriteringskriterium, men kan indgå som et sagligt element i tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, herunder ved vurderingen af, hvilke projekter der er tilstrækkeligt modne til at indgå i en puljebehandling.

Drivkraft Danmark finder det væsentligt, at denne sondring tydeliggøres i de kollektive elforsyningsvirksomheders praktiske administration. Selv om modenhed ikke er et selvstændigt prioriteringskriterium, kan vurderingen få stor betydning for, hvornår et projekt overhovedet får mulighed for at indgå i prioriteringsprocessen.

Der kan dermed opstå en situation, hvor et projekt skal dokumentere en vis modenhed for at indgå i puljebehandlingen, samtidig med at projektudvikleren har vanskeligt ved at opnå den nødvendige modenhed uden større sikkerhed om netadgangen.

Usikkerheden forstærkes af muligheden for løbende omprioritering. Et projekt, som på et givent tidspunkt vurderes at kunne opnå nettilslutning, kan risikere at få ændret sin position, hvis der efterfølgende kommer projekter med en højere prioritering eller en mere fordelagtig vurdering af netvenlighed.

I tillæg vil en uensartet sagsbehandling hos de respektive elforsyningsvirksomheder skabe betydelig usikkerhed for virksomheder med aktiviteter i flere netområder. Forskelle i praksis og fortolkninger gør det vanskeligere for virksomhederne at forudse rammevilkårene og dermed planlægge og prioritere deres investeringer. Det er derfor væsentligt, at reglerne administreres efter ensartede og gennemsigtige kriterier på tværs af netområderne.

Drivkraft Danmark anerkender, at prioriteringsmodellen nødvendigvis må kunne tage højde for ændrede forhold og nye projekter. Der bør imidlertid findes en hensigtsmæssig balance mellem denne fleksibilitet og de ansøgende virksomheders behov for investeringssikkerhed.
De ansøgende virksomheder bør have mulighed for at vurdere, hvilken sikkerhed de kan tillægge en prioritering på de forskellige stadier af tilslutningsprocessen, og under hvilke omstændigheder den kollektive elforsyningsvirksomhed kan ændre prioriteringen.

Drivkraft Danmark anbefaler derfor, at der fastlægges fælles, klare og gennemsigtige kriterier for vurderingen af projektmodenhed og for, hvornår et allerede prioriteret projekt kan omprioriteres. Det bør samtidig tydeliggøres, hvordan den kollektive elforsyningsvirksomhed løbende orienterer projektudvikleren om ændringer i prioriteringen og begrundelsen herfor.

Dette vil give de ansøgende virksomheder et bedre grundlag for at træffe investeringsbeslutninger og mindske risikoen for, at ellers realiserbare elektrificerings- og omstillingsprojekter forsinkes eller opgives som følge af usikkerhed om nettilslutningen.

Allerede tildelt kapacitet 
Drivkraft Danmark finder det positivt, at § 3, stk. 6, fastslår, at anvendelsen af prioriteringsmodellen ikke indebærer, at netbrugeren mister retten til allerede tildelt kapacitet. Vi noterer os samtidig ministeriets præcisering i høringsnotatet4 om, at trinvis idriftsættelse og gradvis indfasning ikke i sig selv medfører en ny prioritering, når dette allerede er forudsat i en bindende nettilslutningsaftale.

Bekendtgørelsen åbner imidlertid for, at dispositioner vedrørende allerede tildelt kapacitet kan behandles som nye anmodninger, hvis de kræver den kollektive el-forsyningsvirksomheds medvirken og indebærer en fornyet disponering af kapaciteten. Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på ændret anvendelse, kapacitetsudnyttelse eller belastningsprofil.

For raffinaderier, PtX- og elektrificeringsprojekter er det naturligt, at projekterne udvikler sig over tid. Det kan f.eks. være tilfældet, når et PtX-anlæg etableres i flere etaper, eller når eksisterende produktionsanlæg elektrificeres gradvist. Det bør derfor præciseres, hvilke ændringer der kan gennemføres inden for en eksisterende nettilslutningsaftale, og hvornår en ændring indebærer en fornyet disponering af kapaciteten. Dette gælder også ændringer, hvor det samlede aftalte effekttræk ikke øges.

Derudover rejser § 3, stk. 4, spørgsmål om, hvordan uudnyttet kapacitet skal vurderes. Bestemmelsen fastslår, at der blandt andet skal lægges vægt på den hidtidige anvendelse samt varigheden og karakteren af den manglende anvendelse. Det fremgår imidlertid ikke nærmere, hvilke tidsmæssige kriterier der skal anvendes, eller hvordan der skal tages højde for kapacitet, som kun anvendes i særlige driftssituationer.

Som eksempel er raffinaderiet i Fredericia under normal drift selvforsynende med elektricitet og typisk nettoeksportør, men er samtidig afhængigt af muligheden for at importere elektricitet fra nettet, svarende til den fulde kapacitet, ved opstart af raffinaderiet efter nedlukning, hvor raffinaderiet ikke selv producerer elektricitet. En længere periode uden import af elektricitet er således ikke udtryk for, at den tildelte kapacitet er overflødig.

Det samme gør sig gældende for ladeinfrastruktur. En lynladestation kan være dimensioneret og have fået tildelt netkapacitet til det forventede fremtidige ladebehov, selv om den fulde kapacitet ikke udnyttes fra stationens åbning.

Udnyttelsesgraden vil stige i takt med, at flere elbiler og navnlig elektriske lastbiler tager infrastrukturen i brug. Kapaciteten er derfor nødvendig for at kunne håndtere de fremtidige spidsbelastninger på stationen.

I perioden frem mod den fulde udnyttelse kan den ledige kapacitet f.eks. anvendes sammen med et stationært batteri som en del af stationens samlede effekt-træk. Batteriet kan samtidig have en forretningsmæssig anvendelse, indtil ladebehovet vokser, og den tildelte kapacitet i højere grad anvendes direkte til opladning. Det ændrer ikke på, at netkapaciteten er etableret med henblik på at dække ladeinfrastrukturens forventede fremtidige behov.

Drivkraft Danmark finder det afgørende, at prioriteringsmodellen tager højde for sådanne investerings- og driftsforhold. Kapacitet, der er nødvendig for opstart, genstart eller andre særlige driftssituationer, bør ikke kunne anses for uudnyttet alene med henvisning til, at den ikke har været fuldt anvendt i en bestemt periode. En sådan tilgang vil kunne skabe betydelig usikkerhed om virksomhedernes mulighed for at opretholde og genoptage deres produktion. Eller for at foretage langsigtede investeringer og dimensionering af deres anlæg til det forventede behov.

Drivkraft Danmark opfordrer derfor Energistyrelsen til at præcisere, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen af uudnyttet kapacitet, herunder tidsaspektet og betydningen af kapacitetens funktion i virksomhedens drift. Det bør samtidigt sikres, at kriterierne anvendes ensartet på tværs af netvirksomhederne. I forlængelse heraf efterspørger Drivkraft Danmark en vejledning med konkrete eksempler på, hvordan bestemmelsen anvendes ved ændringer i eksisterende industri- og PtX-projekter, trinvis udbygning og kapacitet, der alene anvendes i særlige driftssituationer.

Prioriteringskategorierne
Drivkraft Danmark bakker overordnet op om, at samfundskritiske behov og den grønne omstilling prioriteres ved knaphed på netkapacitet. Bekendtgørelsen placerer imidlertid meget forskellige projekter i kategori 2, som fungerer som en restkategori for alle projekter, der ikke er omfattet af kategori 1, 3 eller 4.

Det betyder f.eks., at PtX, industriel elektrificering og en række større ladeprojekter som udgangspunkt skal konkurrere inden for samme kategori, selv om projekterne kan have meget forskellige funktioner, kapacitetsbehov og forudsætninger for deres etablering.

Drivkraft Danmark noterer sig ministeriets bemærkninger i høringsnotatet om, at en yderligere opdeling af kategori 2 efter projekternes samfundsmæssige betydning eller klimaeffekt ikke vurderes at være operationelt anvendelig, og at den indbyrdes prioritering derfor skal ske på grundlag af netvenlighed.

Det understreger efter vores vurdering behovet for klare og gennemsigtige kriterier for vurderingen af netvenlighed. Når meget forskellige projekttyper skal prioriteres inden for samme kategori, bliver det afgørende, at virksomhederne på forhånd kan gennemskue, hvilke forhold der har betydning for deres muligheder for nettilslutning.

Det kan f.eks. være en ladepark, hvor et stationært batteri indgår som en integreret del af projektet. Batterier kan oplades på tidspunkter med lavere belastning og anvendes til at dække dele af ladeparkens spidsbelastning, når mange køretøjer lader samtidig. Dermed kan det samlede projekt have et lavere og mere fleksibelt effekttræk fra nettet, end ladeparkens installerede ladeeffekt isoleret set tilsiger.

I sådanne tilfælde bør prioriteringen tage udgangspunkt i det samlede projekts funktion og faktiske påvirkning af nettet. Et batteri, der har til formål at reducere ladeparkens spidsbelastning og forbedre udnyttelsen af nettilslutningen, bør derfor vurderes som en integreret del af ladeprojektet og ikke som et selvstændigt energilagerprojekt med en anden prioritering. Ellers risikerer prioriteringsmodellen at stille projekter dårligere, netop fordi de investerer i løsninger, der gør dem mere netvenlige.

Dette er særligt relevant for PtX- og elektrificeringsprojekter, hvor placeringen ofte er tæt knyttet til eksisterende produktionsanlæg,  brintinfrastruktur eller anden energiinfrastruktur. Projekterne kan derfor ikke nødvendigvis flyttes til et andet netområde, hvor der er mere ledig kapacitet. Tilsvarende gælder det for ladningen af elbiler og -lastbiler, at de nødvendigvis må lades, der hvor transporten er efterspurgt, og ikke hvor der er ledig kapacitet.

Drivkraft Danmark finder derfor, at der bør være større gennemsigtighed om, hvordan netvenlighed vurderes inden for kategori 2, herunder hvordan der tages hensyn til projekter, hvis geografiske placering er nødvendig for deres realisering.

Samfundskritiske funktioner 
Efter § 10 kan projekter, der er nødvendige for opretholdelsen af samfundskritiske funktioner, placeres i kategori 1.

Drivkraft Danmark finder det væsentligt, at bestemmelsen også kan rumme kritisk energiinfrastruktur, herunder anlæg, der har betydning for opretholdelsen af den danske brændstofforsyning.

I den forbindelse skal det fremhæves, at operatører af olieraffinaderier udtrykkeligt er omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren (herefter beredskabsloven). Det fremgår desuden af lovens forarbejder, at raffinaderier er blandt de aktører i olieforsyningskæden, hvor der er få substitutionsmuligheder på nationalt plan, og som derfor er kritiske for olieforsyningen.

Drivkraft Danmark finder på den baggrund, at der er behov for at tydeliggøre, hvordan identificering og kategorisering af kritiske virksomheder og anlæg efter beredskabslovgivningen indgår i vurderingen efter § 10. Det gælder f.eks., når adgang til elektricitet er nødvendig for at opretholde eller genoptage driften af et raffinaderi og dermed understøtte brændstofforsyningen.

Vi anerkender, at et raffinaderis betydning for forsyningssikkerheden ikke nødvendigvis indebærer, at ethvert nyt kapacitetsbehov hos virksomheden skal placeres i kategori 1. Det bør imidlertid fremgå tydeligere, hvordan den kollektive elforsyningsvirksomhed skal vurdere sammenhængen mellem den konkrete net-tilslutning og opretholdelsen af en samfundskritisk funktion, herunder hvilken betydning en myndighedsidentifikation efter beredskabslovgivningen skal tillægges.

Drivkraft Danmark anbefaler derfor, at Energistyrelsen præciserer vurderingsgrundlaget og giver konkrete eksempler på, hvornår kapacitetsbehov knyttet til kritisk energiinfrastruktur kan omfattes af kategori 1.

Ladeinfrastruktur til tung transport
Drivkraft Danmark finder det positivt, at offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer, der etableres til opfyldelse af kravene i AFI-forordningens artikel 4, placeres i kategori 1. AFI-forordningens lokationer vil sikre en vigtig basis langs transportkorridorerne og bidrage til den nødvendige geografi-ske minimumsdækning.

Afgrænsningen rejser imidlertid spørgsmål om ladeprojekter, der understøtter samme elektrificering af den tunge transport, men som ikke direkte etableres til opfyldelse af kravene i AFI-forordningen. Det kan f.eks. være yderligere offentlig ladeinfrastruktur, udvidelser af eksisterende ladeparker eller depotladning.

Hvis kategori 1 alene omfatter projekter, der formelt etableres til opfyldelse af AFI-forordningen, risikerer andre ladeprojekter med tilsvarende eller større betydning for den faktiske transportefterspørgsel at få en lavere prioritet.

Kommercielle ladeparker etableres typisk med udgangspunkt i kundernes behov, godsets bevægelser og de faktiske kørsels- og hviletidsmønstre. Mange af disse projekter placeres på lokaliteter, der allerede betjener den tunge transport, hvor tilkørselsforhold, lastbilparkering og chaufførfaciliteter allerede findes. Etablering eller udvidelse af ladeinfrastruktur på sådanne lokaliteter kan derfor være samfundsøkonomisk mere effektivt end etablering af helt nye ladeparker fra bunden.

Hvis disse projekter får en lavere prioritet i adgangen til elnettet, er der risiko for, at den tilgængelige netkapacitet, og ikke transportens faktiske behov, kommer til at afgøre, hvor ladeinfrastrukturen etableres. Det kan føre til en mindre effektiv udbygning og forsinke private investeringer i elektrificeringen af den tunge transport. Drivkraft Danmark anbefaler derfor, at det præciseres, hvor snævert kravet om etablering til opfyldelse af AFI-forordningen artikel 4 skal forstås. Kategori 1 bør ikke alene omfatte ladeprojekter, der formelt følger af AFI-forordningen, men også anden strategisk vigtig og offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til tung transport, når projektets betydning kan dokumenteres ud fra f.eks. forventet ladebehov, faktiske transportmønstre, placering i forhold til godskorridorer og logistiske knudepunkter samt eksisterende infrastruktur til tung transport.

Batterier og samplacerede projekter
Drivkraft Danmark finder det positivt, at samplacerede batterier ikke nødvendigvis placeres i kategori 3. Energistyrelsen anfører f.eks. i høringsbrevet, at et batteri samplaceret med et VE-anlæg kan være omfattet af kategori 2, når batteriet anvendes til at lagre anlæggets produktion og forskyde leveringen.

Det bør imidlertid tydeliggøres, at samme princip også gælder på forbrugssiden. Batterier indgår i stigende grad som en integreret del af ladeparker, PtX-anlæg, VE-anlæg og andre større elektrificeringsprojekter, hvor batteriet har en konkret funktion i forhold til at reducere effekttoppe, udjævne belastningen af elnettet og muliggøre en mere fleksibel anvendelse af den tilgængelige netkapacitet.

Fremtidens større ladeinfrastruktur vil i stigende grad udvikle sig til energianlæg, hvor ladeinfrastruktur, stationære batterier, load management, intelligent styring og eventuelt lokal produktion tænkes sammen. Det er en udvikling, der både kan understøtte transportens elektrificering og en mere effektiv udnyttelse af elnettet.

Udviklingen skal ses i lyset af det tydelige effekt- og energibehov, der følger med elektrificeringen af transporten. Drivkraft Danmarks egen ladestatistik viser, at den samlede installerede ladeeffekt blandt medlemskredsen allerede overstiger 1 GW. I takt med at antallet af elbiler vokser, og særligt den tunge transport elektrificeres, vil behovet vokse yderligere. For ladeparker til lastbiler kan behovet samtidig være koncentreret på bestemte lokaliteter og bestemte tidspunkter, hvor mange køretøjer skal lade samtidig.

Her kan stationære batterier bidrage til at forskyde dele af elforbruget i tid ved at lagre strøm, når belastningen er lavere, og levere den til køretøjerne, når ladebehovet og effekttrækket er højt. Dermed kan batterier reducere effekttoppene og bidrage til en bedre udnyttelse af både nettilslutningen og den eksisterende net-kapacitet.

Stationære batterier kan på nogle lokaliteter bidrage til at udnytte nettilslutningen bedre og håndtere behovet for meget høje ladeeffekter. Batterier kan imidlertid ikke erstatte behovet for rettidig adgang til tilstrækkelig netkapacitet. Fleksibilitet og batterier skal derfor ses som et supplement til den nødvendige udbygning af elnettet, ikke som en erstatning herfor.

Et batteri, der indgår i en ladepark er derfor ikke nødvendigvis et selvstændigt energilagerprojekt. Det kan være en integreret del af transportinfrastrukturen, som gør det muligt at håndtere store og tidsmæssigt koncentrerede ladebehov med et lavere og mere fleksibelt effekttræk fra nettet.

Drivkraft Danmark finder, at det samlede projekts funktion og påvirkning af nettet bør være afgørende for prioriteringen. Anvendelsen af batterier, load management og andre fleksibilitetsløsninger bør ikke medføre en lavere prioritering, når løsningerne samlet set reducerer projektets belastningen af nettet. Tværtimod bør det indgå positivt i vurderingen af projektets netvenlighed.

Det bør derfor fremgå klart af den kommende regulering, hvordan andre integrerede projekter kategoriseres og prioriteres, herunder hvordan batterier og øvrige fleksibilitetsløsninger vurderes som en del af det samlede projekt.

Netvenlighed
Drivkraft Danmark bakker op om, at netvenlighed indgår i prioriteringen af pro-jekter ved kapacitetsknaphed. En prioriteringsmodel bør understøtte projekter, der gennem fleksibelt forbrug, intelligent styring og andre tekniske løsninger kan begrænse belastningen af elnettet og bidrage til en bedre udnyttelse af den tilgængelige kapacitet.

Efter § 15 kan vurderingen af netvenlighed blandt andet omfatte begrænset eller fleksibel netadgang, projektets belastningsprofil, geografiske placering og øvrige tekniske og driftsmæssige egenskaber. Vurderingen skal samtidig tage hensyn til den konkrete kapacitetssituation og kan derfor variere mellem forskellige dele af nettet og udvikle sig over tid. Drivkraft Danmark anerkender behovet for at tage højde for disse forskelle, men finder, at bestemmelsen efterlader betydelig usikkerhed om, hvordan kriterierne anvendes og vægtes i praksis.

Det er derfor afgørende, at netvenlighed ikke udvikler sig til et lokalt kriterium, hvor hvert netselskab anvender egne metoder, dokumentationskrav og vægtninger. Der kan være lokale forskelle i kapacitetssituationen, men selve metoden til at vurdere et projekts netvenlighed bør være ensartet. Ellers risikerer sammenlignelige projekter at blive vurderet forskelligt alene afhængigt af, hvilket netsel-skab der behandler anmodningen. Det vil både svække forudsigeligheden for virksomhederne og gøre det vanskeligere at indrette projekterne efter de krav, der stilles.

Det er særligt relevant for større lade-, PtX- og elektrificeringsprojekter, hvor projektudvikleren kan have mulighed for at tilpasse belastningsprofilen eller tilbyde fleksibilitet, men hvor den geografiske placering ofte er bestemt af eksisterende produktionsanlæg, transportbehov eller anden energiinfrastruktur. Det bør derfor tydeliggøres, hvordan forskellige former for netvenlighed vurderes i forhold til hinanden, og hvordan der tages hensyn til projekter, som ikke realistisk kan flyttes til et andet netområde.

Drivkraft Danmark fremhævede allerede i høringssvaret til lovforslaget, at batterier, intelligent styring og andre fleksibilitetsløsninger kan bidrage til at reducere effekttoppe og udnytte eksisterende netkapacitet bedre. Det gælder f.eks. batterier, der indgår som en integreret del af en ladepark eller et andet større energi-projekt. Vurderingen bør derfor tage udgangspunkt i projektets dokumenterede samlede påvirkning af nettet, herunder det maksimale samtidige effekttræk i til-slutningspunktet og eventuel intern udligning mellem produktion, forbrug og lagring. Det bør fremgå tydeligt, hvordan sådanne løsningers dokumenterede bidrag til at reducere eller forskyde projektets effekttræk indgår i vurderingen af det samlede projekts netvenlighed.

Drivkraft Danmark ser i den forbindelse positivt på muligheden for permanent fleksibel tilslutning, som kan være et vigtigt redskab til at understøtte netvenlige projekter og gøre det lettere at tilslutte f.eks. batterier. Det er samtidig afgørende, at muligheden og vilkårene herfor er ensartede og gennemsigtige på tværs af netsselskaberne.

Bekendtgørelsen stiller krav om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder har tilstrækkelig dokumentation for de forhold, der tillægges betydning ved prioriteringen. Det bør i den forbindelse præciseres, hvilken dokumentation projektudvikleren forventes at fremlægge, f.eks. for belastningsprofiler, styringsmuligheder og aftaler om fleksibel netadgang. Kravene til dokumentation bør så vidt muligt være ensartede på tværs af netselskaberne. Det bør også være klart, hvordan projektudvikleren kan få oplyst, hvilke tilpasninger der konkret vil kunne forbedre projektets netvenlighed.

Drivkraft Danmark anbefaler derfor, at Energistyrelsen supplerer bestemmelsen med en vejledning, der indeholder konkrete og operationelle samt fælles, landsdækkende kriterier for vurderingen af netvenlighed, herunder eksempler på, hvordan fleksibelt forbrug, permanent fleksibel tilslutningsaftale, batterier og intelligent styring vurderes og dokumenteres. Der bør være et fælles grundlag for metode, dokumentation og vægtning af kriterier, så den enkelte virksomhed ikke udvikler sin egen model for netvenlighed. Vejledningen bør samtidig tydeliggøre, hvordan de kollektive elforsyningsvirksomheder begrunder deres vurderinger over for projektudviklerne, så disse får et reelt grundlag for at tilpasse deres pro-jekter og forstå deres prioritering.

Puljebehandling af større projekter
Puljebehandlingen skal sikre, at større anmodninger om nettilslutning vurderes samlet og prioriteres på et sammenligneligt grundlag. Efter § 16 skal projekter med et ansøgt effekttræk på 3 MW eller derover, bortset fra projekter i kategori 1, behandles i puljer mindst to gange årligt.

Energinet forestår puljebehandlingen på grundlag af oplysninger fra Energinet selv og netvirksomhederne, som skal samarbejde om prioriteringen.

Drivkraft Danmark noterer sig ministeriets bemærkninger i høringsnotatet7 om, at puljebehandling skal sikre en ensartet behandling af større anmodninger, uanset om der søges tilslutning til transmissions- eller distributionsnettet. Ministeriet anerkender samtidig behovet for klare rammer for blandt andet behandlingshyppighed og den overordnede proces.

Bekendtgørelsen fastsætter imidlertid ikke nærmere tidspunkter for puljebehandlingen eller frister for, hvornår en anmodning skal være indsendt og have et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for at indgå i en pulje. For større PtX-, lade- og elektrificeringsprojekter kan det have væsentlig betydning for projektets tidsplan, hvis en anmodning ikke når med i en puljebehandling og derfor må afvente den næste.

Det fremgår desuden af § 16, stk. 3, at der ved vurderingen af projektmodenhed blandt andet kan lægges vægt på, om projektet forventes at være klar til at indgå en bindende nettilslutningsaftale inden næste puljebehandling. Det bør præciseres, hvordan denne vurdering foretages, hvilke oplysninger der kræves, og hvornår projektudvikleren får besked om, hvorvidt projektet kan indgå i den pågældende pulje. Hvis et projekt ikke optages i en pulje, bør projektudvikleren samtidig modtage en konkret begrundelse og oplysning om, hvad der skal til for, at projektet kan indgå i den næste puljebehandling.

Drivkraft Danmark anbefaler derfor, at der fastlægges en fælles og forudsigelig proces for puljebehandlingen, herunder offentliggjorte behandlingstidspunkter, frister for indsendelse af oplysninger og klare kriterier for vurderingen af pro-jektmodenhed. Det bør samtidig tydeliggøres, hvordan projektudvikleren orienteres om resultatet af puljebehandlingen og den forventede videre proces frem mod en eventuel nettilslutningsaftale.

Klageadgang og retssikkerhed
Adgangen til at få væsentlige vurderinger efterprøvet er afgørende for retssikkerheden i en prioriteringsmodel, hvor beslutninger undervejs kan få stor betydning for et projekts tidsplan og realisering. § 22 giver mulighed for at indbringe afslag på nettilslutning for Forsyningstilsynet, og ministeriet har i høringsnotatet præciseret, at tilsynet ved en klage over et afslag kan foretage en fuld prøvelse, herunder af den kategoriindplacering og vurdering af netvenlighed, der ligger til grund for afslaget.

Det er i afgørende, at bekendtgørelsen samtidig sikrer en klar adgang til at få efterprøvet andre vurderinger, som kan have afgørende betydning for et projekts mulighed for at opnå nettilslutning. Det gælder f.eks. kategoriindplacering, vurdering af netvenlighed og projektmodenhed samt ændringer i et projekts foreløbige prioritering.

Ministeriet anfører i høringsnotatet 8, at kategoriindplacering og prioritering er foreløbige tilkendegivelser som led i sagsbehandlingen og derfor ikke i sig selv udgør afgørelser. En kategoriindplacering vil således kunne indgå i Forsyningstilsynets prøvelse, hvis projektet efterfølgende får afslag på nettilslutning.

Denne tilgang efterlader efter Drivkraft Danmarks vurdering et væsentligt retssikkerhedsmæssigt spørgsmål. Et projekt kan få en lavere prioritering, blive vurderet som utilstrækkeligt modent til en puljebehandling eller gentagne gange blive udskudt, uden at der nødvendigvis meddeles et endeligt afslag. Det bør navnlig afklares, hvordan en projektudvikler kan få efterprøvet grundlaget for en væsentlig eller gentagen udskydelse af nettilslutningen, når der ikke meddeles et formelt afslag. Sådanne vurderinger kan i praksis få betydelige konsekvenser for projektets finansiering, tidsplan og mulighed for overhovedet at blive realiseret.

Prioriteringsmodellen tillægger samtidig de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder netvirksomhederne betydelige skønsbeføjelser. Netvirksomhederne skal både vurdere de konkrete projekter og bidrage med oplysninger om kapacitetssituationen i deres egne net. Det skærper behovet for gennemsigtighed og mulighed for uafhængig efterprøvelse af de vurderinger, som får væsentlig betydning for de ansøgende virksomheder.

Drivkraft Danmark understreger derfor behovet for, at projektudviklerne gives tilstrækkelige muligheder for at reagere på en vurdering, som de mener bygger på et forkert grundlag. Det er ikke tilfredsstillende, hvis en virksomhed i praksis skal afvente et endeligt afslag, før den kan få prøvet en vurdering, der allerede har forsinket projektet væsentligt eller bragt dets realisering i fare.

Drivkraft Danmark anbefaler på den baggrund, at Energistyrelsen præciserer, hvilke muligheder projektudviklere har for at gøre indsigelse mod og få efterprøvet væsentlige vurderinger under prioriteringsprocessen, også når disse ikke fører til et formelt afslag. Det bør herunder afklares, om og hvordan Forsyningstilsynet kan behandle klager over kategoriindplacering, netvenlighed, projektmodenhed og omprioritering, samt hvilke krav der gælder til begrundelse og dokumentation.

Det er afgørende, at de kollektive elforsyningsvirksomheders udvidede beføjelser modsvares af effektive retssikkerhedsgarantier, så ansøgende virksomheder har en reel mulighed for at få centrale vurderinger efterprøvet, inden konsekvenserne for deres projekter bliver uoprettelige.

Drivkraft Danmark anbefaler, at der fastlægges fælles og transparente rammer for de kollektive elforsynings-virksomheders administration af prioriteringsmodellen. Det kan f.eks. ske gennem en fælles standard eller vejledning, der beskriver de centrale vurderingskriterier, dokumentationskrav og procedurer for behandling af anmodninger.

Relateret indhold