Nyhed |  29.06.2018
 | 

Drivkraft Danmark: Der findes ingen helt ”sorte” eller ”grønne” biler

Det virker absurd, at en benzinbil, der kører på 100 procent bæredygtige biobrændstoffer, tæller som 100 procent fossil, mens en elbil, der kører på kulstrøm, tæller som 100 procent CO2-neutral. Ikke desto mindre er det tilfældet, når bilfabrikkerne skal leve op til EU’s krav om energieffektivitet.

Jacob Stahl Otte  
Direktør
Transportsektoren står i dag for ca. 20 procent af EU’s samlede CO2-udledning. Det er derfor helt afgørende, at bilerne bliver mere effektive, og at den fossile energi gradvist erstattes af vedvarende energi.

Det er der ikke noget nyt i: Krav til bilproducenterne har medført, at bilerne i dag kører langt længere på en liter brændstof end for få år siden, og samtidig har iblanding af biobrændstoffer alene i Danmark hvert år sparet klimaet for næsten 800.000 ton CO2 siden 2010. Det svarer til den årlige udledning fra 350.000 biler.

På den baggrund giver det god mening, at EU-kommissionen ønsker stadig skrappere krav til bilernes effektivitet, så de i 2030 i gennemsnit kun må udlede ca. 67 gram CO2 per kørt kilometer. En række lande, herunder Danmark, har endda opfordret til at skærpe kravene yderligere.

"Problemet er, at effektivitet og valg af drivmidler sammenblandes i de udregningsmetoder, der anvendes. "

Problemet er ikke, at der stilles skrappere krav til bilernes effektivitet. Det er helt nødvendigt og en smart måde at sikre grøn omstilling på markedsvilkår. Problemet er, at effektivitet og valg af drivmidler sammenblandes i de udregningsmetoder, der anvendes. Det betyder, at biler med forbrændingsmotorer anses som 100 procent fossile, når det skal udregnes, hvor meget CO2 de udleder per kørt kilometer – uanset at de testes med 10 procent biobrændstoffer, og i princippet kunne køre på 100 procent bæredygtige biobrændstoffer. Omvendt anses elbiler altid for CO2-neutrale, uanset hvordan den strøm de kører på produceres.

Elmotorer har den fordel, at de er mere effektive end benzin- eller dieselmotorer. Det betyder også, at skærpede krav til bilproducenterne vil gøre det mere attraktivt at udvikle el-, og hybridbiler, som udnytter elmotorens effektivitet. Men det giver ikke mening at overdrive denne effekt ved at lade som om, at en elbil kører på 100 procent vedvarende energi. Det bliver for eksempel helt skørt i et land som Polen, hvor en meget stor del af elektriciteten kommer fra kulkraft. På samme måde giver det ikke mening at tage udgangspunkt i, at en bil med en effektiv forbrændingsmotor udleder lige meget CO2, om den kører på 100 procent affaldsbaserede biobrændstoffer eller 100 procent fossil benzin eller diesel.

I stedet bør den grønne omstilling sikres ved to adskilte elementer: (1) Kravene til bilproducenterne bør fokuseres på effektivitet per energienhed (km/kWh). Det vil sikre, at bilerne bliver stadig mere effektive – uanset hvilken energi de kører på. (2) Der skal opstilles overordnede, ambitiøse og teknologineutrale krav til VE i transporten, så omstillingen sker bedst, billigst og smartest ved at gøre det op til forbrugerne at afgøre hvilke løsninger, der bedst opfylder deres behov under de opsatte rammer.

Ingen biler er som udgangspunkt ”sorte” eller ”grønne”. Deres bidrag til klimaet afhænger både af, hvad vi putter i dem, og hvor gode de er til at udnytte det. Det gælder uanset om, der er tale om biler, som kører på benzin, diesel, el, brint, biogas eller bæredygtige biobrændstoffer og elektrofuels. 


Problemet er ikke, at der stilles skrappere krav til bilernes effektivitet. Det er helt nødvendigt og en smart måde at sikre grøn omstilling på markedsvilkår. Problemet er, at effektivitet og valg af drivmidler sammenblandes i de udregningsmetoder, der anvendes. Det betyder, at biler med forbrændingsmotorer anses som 100 procent fossile, når det skal udregnes, hvor meget CO2 de udleder per kørt kilometer – uanset at de testes med 10 procent biobrændstoffer, og i princippet kunne køre på 100 procent bæredygtige biobrændstoffer. Omvendt anses elbiler altid for CO2-neutrale, uanset hvordan den strøm de kører på produceres.

Elmotorer har den fordel, at de er mere effektive end benzin- eller dieselmotorer. Det betyder også, at skærpede krav til bilproducenterne vil gøre det mere attraktivt at udvikle el-, og hybridbiler, som udnytter elmotorens effektivitet. Men det giver ikke mening at overdrive denne effekt ved at lade som om, at en elbil kører på 100 procent vedvarende energi. Det bliver for eksempel helt skørt i et land som Polen, hvor en meget stor del af elektriciteten kommer fra kulkraft. På samme måde giver det ikke mening at tage udgangspunkt i, at en bil med en effektiv forbrændingsmotor udleder lige meget CO2, om den kører på 100 procent affaldsbaserede biobrændstoffer eller 100 procent fossil benzin eller diesel.

I stedet bør den grønne omstilling sikres ved to adskilte elementer: (1) Kravene til bilproducenterne bør fokuseres på effektivitet per energienhed (km/kWh). Det vil sikre, at bilerne bliver stadig mere effektive – uanset hvilken energi de kører på. (2) Der skal opstilles overordnede, ambitiøse og teknologineutrale krav til VE i transporten, så omstillingen sker bedst, billigst og smartest ved at gøre det op til forbrugerne at afgøre hvilke løsninger, der bedst opfylder deres behov under de opsatte rammer.

Ingen biler er som udgangspunkt ”sorte” eller ”grønne”. Deres bidrag til klimaet afhænger både af, hvad vi putter i dem, og hvor gode de er til at udnytte det. Det gælder uanset om, der er tale om biler, som kører på benzin, diesel, el, brint, biogas eller bæredygtige biobrændstoffer og elektrofuels.