Nyhed |  28.02.2018
 | 

Er flydende gas en game changer?

Flydende naturgas og især flydende biogas kan være en væsentlig bidragsyder til det ubesvarede spørgsmål om, hvordan vi gør den tunge transport grønnere. Det kræver dog, at fokus flyttes fra kommuner til det frie marked.

Jacob Stahl Otte  
Direktør
Mens prognoserne viser, at elbiler bliver en del af den grønne omstilling af persontransporten fra 2025 og frem, tyder intet på, at den helt tunge transport bliver elektrificeret. Derfor peges der ofte på biogas som en løsning her. Det kniber dog med mere dybdegående analyser af, hvordan gassen rent faktisk skal bidrage og i hvilken form.

I dag anvendes biogas stort set kun til kommunalt udbudte bybusser og skraldebiler, som kræver begrænset rækkevidde og trækkraft. I fremtidige udbud af disse opgaver vil konkurrencen til biogas dog i højere grad komme fra el (og måske brint) end fra diesel. Skal gas for alvor bidrage til den grønne omstilling af transporten, skal fokus derfor flyttes væk fra de kommunale udbud og over på den egentlige udfordring – den tunge transport på tværs af landsdele og landegrænser. Her skal gassen kunne levere på de samme parametre som diesel og flydende biobrændstoffer gør i dag. Det gælder ikke mindst i forhold til tilgængelighed, rækkevidde og pris. Hvor kommunalt udbudte flåder er underlagt begrænsede konkurrencevilkår, er godstransport i sagens natur fuldt konkurrenceudsat, og selv mindre prisforskelle har stor betydning for vognmanden, ligesom rækkevidde er afgørende for konkurrenceevnen.

"Flydende gas kan ligesom benzin og diesel distribueres med lastbil til områder udenfor gasnettet, hvilket reducerer behovet for infrastrukturinvesteringer betydeligt. "

På disse parametre kan de nuværende CNG-baserede (compressed natural gas) lastbiler ikke være med, hverken i forhold til diesel eller biobrændstoffer. Ser vi på flydende natur- og biogas (LNG og LBG) er potentialet derimod større. Flydende gas kan ligesom benzin og diesel distribueres med lastbil til områder udenfor gasnettet, hvilket reducerer behovet for infrastrukturinvesteringer betydeligt.  Skal gas give mening i et klimaperspektiv forudsætter det dog samtidig, at lastbilerne er udstyret med nye effektive gasmotorer baseret på den kendte dieselteknologi. Ellers går både effektivitet og effekt fløjten. En moderne LNG-lastbil udleder op til 20 procent mindre CO2 end en tilsvarende diesellastbil og op til 100 procent, hvis der er tale LBG. Samtidig kan den i princippet køre lige så langt på en optankning. Det har fået Volvo til at melde offensivt ud, at de forventer, at ti procent af deres solgte lastbiler i Sverige om et par år vil kunne køre på LNG og LBG. Også på søfartsområdet viser ordrebøgerne, at der er stigende fokus på flydende gas, hvilket især skyldes de skærpede krav til udledning af svovl. Tendensen underbygges af tal fra Det Internationale Energi Agentur (IEA), der viser, at den fremtidige globale vækst i naturgas især vil være som LNG, hvilket gør LBG til det oplagte grønne alternativ, hvis det virkelig skal batte i forhold til klimaet. 

Der er med andre ord stort potentiale for, at flydende biogas kan blive en væsentlig bidragsyder til grønne omstilling af den tunge transport. Det kræver dog, at det politiske fokus flyttes væk fra biogas fremmet med kommunale udbud og store subsidier og over på, hvordan langsigtede teknologineutrale rammevilkår kan drive den grønne omstilling i et frit marked. Dette vil medføre større konkurrence i gassektoren og mere grøn omstilling for pengene, hvilket bør være det overordnede mål.